Menu

Serie 6 fortsætter stimen med sejr i revanche opgør

image 2 scoringer i weekendens kamp mod Hurup
07. juni 2015 kl. 12:54
Hvem var det der vandt i dag!! Det var dem fra Naur af!! Ja tak !!!

På Krunderup Stadion kom Nr. Felding på besøg for at møde NSK i et revanche opgør. I det modsatte opgør vandt Nr. Felding med cifrene 6-4

Teamchef Per Lupus fortæller:

Det var en kamp i højt tempo, som havde lidt svært ved at sætte sig i starten, hvilket der gjorde at begge hold spillede meget direkte. Vi kommer foran på et mål af Flow. Det holdte et stykke tid inden Nr. Feldning gjorde det til 1-1. Det får Thomsen ændret med en decideret gave fra Nr. Feldning, som han sikkert sætter ind til 2-1, hvorefter jeg synes vi så småt kommer igang med vores spil inden halvleg.

Vi starter anden halvleg rigtig godt, hvilket giver pote med godt opspil først mellem Flow og Thomsen hvor Thomsen sætter den ind til 3-1 og kort tid efter bliver Thomsen sat i sene igen. Denne gang fra Plath, hvorefter Thomsen gør det til 4-1. Holdet bliver ved med at kæmpe men desværre kommer Nr. Felding tilbage i kampen med 2 selvmål og oven i hatten trækker Kastberg et gult kort, men det gør ikke, at vi ikke stadig skaber chancer! Tværtimod scorer Flow hans andet mål, så vi vinder 5-3.

"3 point mere i posen", konstatere en tydelig tilfreds Per Lupus og fortætter: "Kampes spiller blev Flow med 4 stemmer, men ellers var der mange der fik stemmer, hvilket indikerer ar der var mange der gjorde det godt i dag". 

Holdet kan med en sejr d.11 juni kl.19.00 på Humlum Stadion sikre sig oprykning til serie 5

Websitet bruger cookies. Tyg på den Cookies er små harmløse datafiler. Nogle er nødvendige for hjemmesiden. Andre bruges til trafikanalyse og markedsføring. Hvis du fortsat bruger hjemmesiden uden at vælge, accepterer du alle cookies.
Luk